Booking
Her på siden kan du finde oplysninger om, hvordan du lejer ferielejligheden i Berlin. Nederst, under Kalender, kan du se, hvornår lejligheden er ledig. Når du har fundet ud af, hvilke dage du gerne vil leje, så kontakt mig. Jeg vil besvare din mail i løbet af 48 timer.
Pris - hvad får du?
Prisen for lejligheden er 500 kr. om dagen eller 3000 kr. per uge. Mindste lejeperiode er 3 dage. Ved længere leje aftales prisen individuelt. Prisen er for maksimalt fire personer og inkluderer alt forbrug samt gratis trådløs internet adgang. Information om netværk og password fremsendes i velkomstskrivelsen, men oplysningerne findes også i lejligheden. Ødelagte eller ituslåede ting erstattes. Lejer bedes selv medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker og karklude. Lejligheden afleveres i rengjort stand.
Ankomst og afrejse
Check in: Du kan overtage lejligheden alle ugens dage efter kl. 14:00 eller efter nærmere aftale.
Check out: Afrejse skal senest ske kl. 12:00 eller efter nærmere aftale.
Hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig – så skal jeg svare så hurtigt som muligt.
Reservation - betaling
Når du har reserveret lejligheden får du oplyst et kontonummer, hvor lejebeløbet bedes indbetalt mindst 1 måned før lejeperiodens begyndelse. Når beløbet er gået ind på kontoen, får du udleveret eller tilsendt nøgler og nærmere beskrivelse af lejligheden.
Nøgle
Nøglen kan udleveres personligt i Storkøbenhavn eller fremsendes med post inden du rejser til Berlin.
Kalender
Se nedenfor på Kalenderen hvornår ferielejligheden er ledig.